Oldtidsstien Tokkekøb Hegn
Skoven er fuld af fortidsminder. Under din tur gennem skoven vil du ikke bare have mulighed for at nyde den smukke natur i Tokkekøb Hegn, men også passere flere velbevarede oldtidsstier, dysser og gravhøje fra bondestenalderen. Oldtidsstier og gravanlæg ligger tæt i landskabet og vidner om den betydning, området havde for vore forfædre. Disse fortidsminder er markeret på kortet sammen med et forslag til rundtur. Turen beskrives sydfra startende ved punkt 78. Man kan parkere på Blovstrød Stations P-plads og gå/cykle ad stien mellem station og Lindehøjgård (KRAK 85 K2). Et andet godt udgangspunkt er den østligste af P-pladserne på Stumpedyssevej midt i Tokkekøb Hegn. Stierne er cykelegnede.
Her på siderne kan du læse en kort beskrivelse af de vigtigste fortidsminder - udarbejdet i samarbejde med arkæologistuderende ved Københavns Universitet. Ved otte udvalgte punkter på ruten vil du kunne finde infopæle med et telefonnummer, som du kan ringe til for at høre mere om de spændende fortidsminder. Du kan også linke til vores hjemmeside - www.oldtidsstier.dk - hvor der findes supplerende information.
Oldtidsstrøget fra punkt 78 til 84, markeret med lys rød farve på kortet, er en del af et større oldtidsstrøg - Vandskelsvejen - fra Roskilde/Lejre vest om Farum Sø gennem Tokkekøb Hegn til Nordkysten og Helsingør.
Bondestenalderen
I Danmark begynder agerbrugets historie lidt senere end i de lande, der ligger syd for grænsen. I tiden omkring 4000 f. Kr. (dvs. for 6000 år siden) startede et langsomt skift fra den hidtidige jæger-samler baserede samfundsstruktur til et udpræget bofast bondesamfund, hvor man levede af landbrug og boede i små bosættelser. I løbet af århundrederne blev skoven ryddet med ild og økse og måtte vige for marker, hvor man dyrkede hvede og byg og holdt kvæg, geder og får. Jagt og fiskeri spillede stadig en stor rolle i bondestenalderen, men blev langsomt, i takt med agerbrugets udbredelse, en mindre vigtig del af livsgrundlaget. Den periode, hvor folk opførte de mange dysser og jættestuer i Tokkekøb Hegn, kalder man for Tragtbægerkulturen, og den strækker sig fra ca. 3500 til 2900 f. Kr. Tragtbægerkulturen er opkaldt efter den tragtformede keramik, der er fundet som offergaver i moser eller i grave fra denne periode. Tragtbægerkulturen er spredt ud over det meste af Nordeuropa.
|
Gravhøje, dysser og jættestuer
I Tragtbægerkulturens tid blev de monumentale dysser og jætte-stuer bygget som kollektive grave. Med indførelsen af landbruget blev det nødvendigt at definere ejendomsforholdet til jorden. Dette gjorde folk ved opførelsen af gravanlæggene. Gravanlæggene ligger derfor tit på grænsen til andre bopladser eller langs oldtidsveje. De tidligste gravanlæg fra bondestenalderen er langhøjene. Disse består af en lang jordhøj med en eller flere grave, hvor højen kunne være op til 80 m. lang og ofte med en trækonstruktion i østenden. Langhøjene blev bygget fra omkring 4000 f. Kr. Først i tiden efter 3500 f. Kr. begyndte man at opføre de dysser, som i stort tal findes i Tokkekøb Hegn. Dysserne er bygget af store sten og er enten små runddysser eller lidt større langdysser. De er omkranset af randsten med tørmur imellem og indeholder et eller flere små dyssekamre, hvor man lagde de dødes knogler. Disse kamre er bygget af sten og dækket af en stor sten, kaldet en overligger. Hele kammeret var dækket af en jordhøj, så kun overliggeren og randstenene var synlige. I starten var kamrene små, men som tiden gik, begyndte man at bygge større kamre i dysserne. Man begyndte at konstruere indgange ind til kammeret som en krybegang, så man kunne få adgang til dyssekammeret. I tiden omkring 3300 f. Kr. begyndte man at bygge jættestuer til de døde. Kammeret er ofte større i jættestuerne end i dysserne, og indgangen vender altid på tværs af kammeret. Jættestuerne er også omkranset af randsten, og overliggeren er dækket af jordhøjen.
Man ved ikke så meget om dødekulten i denne tid. Jættestuerne og dysserne var kollektive begravelser, hvor dele af skeletter ofte blev gravlagt i kamrene, og hvor der udenfor gravkamrene foregik forskellige ritualer i forbindelse med begravelsen af den døde. Resterne af disse ritualer, finder man ofte som destruerede lerkar udenfor gravkammeret. Disse lerkar er nogle af de flotteste producerede lerkar i hele den danske oldtid. Som eksempel kan nævnes Skarpsalling-karret, som ses på den danske 50-krone-seddel.
Stier og hulveje
I den tid, hvor man blev bofast, fik man et behov for at bevæge sig igennem landskabet ad faste ruter. Imellem de små bosættelser og bygder opstod stier, som ikke var anlagt, men bare var den nemmeste rute igennem landskabet. Derfor er der tilsyneladende også en sammenhæng imellem hulvejene og placeringen af dysser og jættestuer, da disse skulle markere, at man var på vej til en ny bosættelse. De nuværende hulveje er formentlig lidt yngre end stengravene. Igennem århundreders brug blev vejen slidt, buske og træer kunne ikke gro på stien, og meget af overfladejorden blev skyllet væk eller taget af vinden. Over tid opstod en udhuling af jordoverfladen, som ofte kunne forløbe over længere strækninger. Hulveje findes ofte samlet i parallelle rækker. Dette skyldes formodentligt, at de enkelte spor hurtigt kunne blive nedtrampet i mudder og ufremkommelige, så fortidens vejfarende valgte at gå langs det gamle spor. Som udgangspunkt findes de ofte på skrånende terræn og ved vadesteder, hvor det har været nemmest at passere vandløb. Mange af hulvejssystemerne løber langs vandskel, som er den højeste linje i landskabet, hvor åerne løber ud på hver sin side, enten i Øresund eller Roskilde Fjord.
Oldtidsstrøget fra punkt 78 til 84, markeret med lys rød farve på kortet, er en del af et større oldtidsstrøg - Vandskelsvejen - fra Roskilde/Lejre vest om Farum Sø gennem Tokkekøb Hegn til
Nordkysten og Helsingør.
|
